Tlf.: 24273938
Indkøbskurv:0 Enheder DKK 0,00
Dilemmaet mellem udnyttelse af eksisterende viden og udvikling af ny viden

Skrevet 4. september 2014

Faktisk skal du mestre begge dele – det viser forskningen indenfor vidensledelse.

For er du rigtig dygtig til at udnytte eksisterende viden, så vil du klare dig godt på kort sigt. Men kan du ikke samtidig udvikle ny viden, vil du stille, roligt og stensikkert sakke bagud. Vi ser det løbende med både store og små virksomheder, som kan være nok så succesfulde i en årrække, men som så får voldsomme problemer og skal kæmpe for deres eksistens, fordi udviklingen overhalede dem indenom – blandt andet fordi de ikke har forstået at udvikle ny viden. Omvendt må vi heller ikke glemme udnyttelsen af eksisterende viden - det er den, som skal skabe god forretning på den korte bane og give råd og mulighed for den langsigtede udvikling.

Men er det så fifty-fifty balance mellem udnyttelse og udvikling vi snakker om? Nej, det vil være helt afhængig af den branche vi befinder os i. Er det en branche i hastig udvikling, så skal hovedfokusset være på udvikling af ny viden, mens en mere ’statisk’ branche vil have fokus på udnyttelse af eksisterende viden.

IT branchen og telebranchen er oplagte eksempler på hastig udviklende brancher, hvor det er helt afgørende at være i stand til at udvikle ny viden. Samtidig er arbejdet som bedemand, nok noget af det vi forbinder mest med ’statisk’ branche – det er præget af kontinuitet, ro samt traditions- og kulturbundne opgaver. Udvikling af ny viden vil have langt mindre fokus.

Og hvad gør man så for at henholdsvis udnytte eksisterende viden og ikke mindst udvikle ny viden? Nedenfor er der nogle eksempler.

 

Udnyttelse af eksisterende viden:

 

Udvikling af ny viden:

 

Du kan finde mere inspiration ved at besvare spørgeskemaet om vidensledelse i linket nedenfor. Her kan du også bestille din egen gratis undersøgelse og analyse af vidensledelse i din virksomhed.

Link til spørgeskema finder du her.