Tlf.: 24273938
Indkøbskurv:0 Enheder DKK 0,00
Referencer og anbefalinger

Referencer og anbefalinger er kun et udpluk, da TR Consult i dag har over 100 samarbejdspartnere - de fleste i et af de 6 erhvervsnetværk vi servicerer.

Desuden vil du af og til kunne finde gode historier om vores resultater i nyhedsbrevet


Men du vil nok gerne se noget konkret, så her er et udpluk:

 

TRUSTPILOT:

Du kan se vore anmeldelser via TRUSTPILOT her.


RESULTATER:

Butik Overgaard
Virksomheden sælger primært foder til hunde og katte og vejleder kunderne til en bedre trivsel hos kæledyret. Butik Overgaard er med i Breum, Grønning og omegns Erhvervsnetværk og har i den forbindelse for nyligt gjort brug af TR Consults PR-arbejde. Virksomheden oplever på den baggrund er tydelig stigning i antallet af nye kunder.

 

Dans Smede & VVS

Virksomheden fik en del opmærksomhed i medierne omkring de lovpligtige eftersyn af varmepumper, som den udfører. Faktisk førte TR Consults PR-arbejde i dette tilfælde til 10 nye ordrer samt en masse interesserede henvendelser. Dans Smede & VVS er en del af Roslev Erhvervsnetværk.

 

Sidelmann Design
Virksomheden designer og skræddersyer tøj på bestilling og er medlem af erhvervsnetværket i Breum, Grønning og omegn. Normalt er der lavsæson i januar og februar, men takket være en flot medieomtale leveret af TR Consult er der så mange ordrer i de to 'døde' måneder, at virksomheden endda har sprunget en annoncering over.

 

Skive Gokart & Paintball
Eventcenteret er med i erhvervsnetværket i Durup og bruger herudover TR Consult til at øge synligheden på Facebook. I efteråret 2016 blev samarbejdet særligt succesfuldt, idet en enkelt investering på ca. 1.000 kr. i en kort kampagne førte til en direkte omsætning på minimum 8.000 kr.

 

UDTALELSER:

Cp Sourcing ApS - www.cp-sourcing.dk
TR Consult varetager virksomhedens nyhedsbrevs-kampagner.

Indehaver Per Veile:
'Vi har gennem længere tid haft TR Consult til at varetage opgaven med at udvikle og styre vores nyhedsbrevssystem. I samarbejde finder vi frem til relevante emner, som TR Consult formulerer og opsætter i et flot og inspirerende nyhedsbrev til vore kunder og samarbejdspartnere. Da vi har mange internationale kunder, har vi for nyligt lanceret et nyhedsbrev på engelsk, hvor TR Consult har stået for oversættelsen. Alle opgaver løses hurtigt og kompetent.'   


Lindemann Creative Minds - www.verdenssjovestespil.dk
TR Consult er projektleder på erhvervsnetværk og udfører pressearbejde for medlemmer.

Indehaver Annemette Lindemann:
'Gennem vores medlemsskab af Balling Erhvervsnetværk har TR Consult udarbejdet en artikel til et erhvervsmagasin og en pressemeddelelse. Både artiklen og pressemeddelelsen er fantastisk godt skrevet og vi har været meget begejstrede over den presseomtale vi har fået ud af det. Det er – indtil videre - blevet til 8 indslag/artikler i aviser, ugeaviser, digitale nyhedsportaler og en optræden i radioen. Vi er så taknemlige for den professionelle sparring og pressearbejdet, som TR Consult har leveret.'  

Perleisolering ApS - www.perleisolering.dk
TR Consult leverer blandt andet nyheder til virksomhedens Facebook-side.

Daglig leder Franck Andersen:
'Vi er glade for vores samarbejde med TR Consult. Vi mødes ca. hver anden uge og drøfter, hvilke aktiviteter og historier vi kan bringe til vores 2500+ følgere på Facebook. TR Consult har stor erfaring med at levere nyheder, som rammer målgruppen. Og så er de effektive og gode til at følge op på aktiviteterne. Vi er meget tilfredse med udbyttet af vores samarbejde.'  



Her kan du eksempelvis høre hvad Uffe Elbæk har at sige om Thomas Rosenkrands engagement. (Det kommer lidt inde i det korte nyhedsindslag.)

Og her kan du læse om, hvorfor Lars Mortensen fra Salling Palle- og Emballagehandel synes om erhvervsnetværket i Durup og den måde det bliver styret på.

 



ANDRE REFERENCER:

Skiveegnens Erhvervs- & Turistcenter en fast samarbejdspartner i bestræbelserne på at etablere lokale erhvervsnetværk og klynger. Det er i dette regi blevet til 4 styks: Balling, Jebjerg, Roslev og Glyngøre.

Styregruppen for erhvervsnetværket 'Vækst i Durup' er ligeledes blandt de faste samarbejdspartnere.

Tina Hartmeyer Com er også en fast samarbejdspartner. Nedenfor kan du læse, hvad Tina har skrevet på LinkedIn. 

TR Consult samarbejder desuden med EUC Nordvest om forskellige undervisnings- og rådgivningsopgaver.

 



ANDRE ANBEFALINGER:

Tina Hartmeyer:
'Jeg har fornøjelsen af at arbejde sammen med Thomas i flere sammenhænge, hvor Thomas er idémand og tovholder på projekterne.

Thomas er en initiativrig og handlingsorienteret person med gang i mange gode tiltag for vores lokale erhvervsliv, hvor han arbejder aktivt med at skabe øget synlighed omkring områdets potentialer og mulighederne for fortsat vækst.

Jeg ser frem til forsat at samarbejde med Thomas om spændende og udviklende projekter - til glæde og gavn for vores erhvervsliv og lokalsamfund.'


Morten Nissen, Projektchef, Bodilsen Totalbyg A/S, efteråret 2014:
'Vi har anvendt TR Consult til en tekstopgave for Bodilsen Totalbyg og er meget tilfredse med den hurtige levering af en vedkommende og præcis tekst. Vi kan bestemt anbefale TR Consult til andre.'


Kenny Thomsen, Kursuschef, EUC Nordvest, efteråret 2014:
'Kursuscentret har samarbejdet med Thomas på forskellige områder. Thomas har således både været facilitator på internt kursus samt undervist på akademiuddannelsen. Uanset opgave er Thomas en faglig dygtig og troværdig konsulent/underviser, hvilket medarbejdere og kursister sætter stor pris på.'


Per Kristensen, Erhvervskonsulent, Thy Erhvervsforum:
'Jeg har haft Thomas som underviser i projektstyring. Thomas er en engageret underviser, som inddrager praktiske eksempler i undervisningen for at gøre det teoretiske stof mere nærværende. Jeg har fået nogle gode værktøjer, som jeg kan bruge i praksis og som ”giver mening” – og det kan jeg bruge hver eneste dag. Jeg kan klart anbefale – både faget projektstyring – men også Thomas som en engageret og meningsgivende underviser.

Jeg fik 12 til eksamen ;-)'


Preben Holler:
'Jeg vil gerne anbefale Thomas som underviser i projektstyring, da han er rigtig god til at tilrettelægge undervisning så den bliver så praksisnær som muligt og formår at få teori og praksis til at hænge sammen.'
 


BOGANMELDELSER:

Alt har sin pris 

'God og spændende læsning. Havde svært ved at lægge den fra mig.'

FB opslag på Thomas Rosenkrands’ væg - Bente Møller

'Selvom historien er fiktiv, er den alligevel meget aktuel i forhold til den politiske scene, vi oplever her i Danmark. Derfor bliver du lynhurtigt grebet af fortællingen, som lever op til sin genre som spændingsroman, for spændende og medrivende, det er den.'
Korrekturlæst inden udgivelse - Pernille M. Glintborg


Durups DNA 

'Hej Thomas. Så er bogen læst. Det var en rigtig fin bog med en god historie. Det var nogle gode personer og skægt at høre historierne fra Durup på en anden måde. Hilsen Trine'

FB besked - Trine Heide

'Bogen er letlæst, og jeg var underholdt fra start til slut. Simpelthen en god fortælling, også selvom forfatteren pointerer, at det er fiktion, men baseret på Durups virkelige historie. Jeg kan kun anbefale Durups DNA til boghylden.'
Anmeldelse på bloggen 'Familien Rask' - Henriette Rask
- Dette er et uddrag af anmeldelsen, resten kan læses her.

'Jeg kan især godt li' konstellationen med en bedstefar, som fortæller historien til sit barnebarn. Så får du også lige på en smart måde fortalt sprogforskelle mellem generationerne. Og jeg synes det holdt hele vejen igennem. Jeg var meget glad for at læse den. Den gav mig en masse viden om Durup som jeg ikke vidste, selvom jeg er født og vokset op i byen.'
Tilbagemelding fra tilfreds læser - Frits Larsen



Hold da helt ferie 

'Plat humor i verdensklasse
Bogen er i sin stil ligeså genial som "Kærlighed ved første hik", men på sin egen unikke facon. Den er ikke den næste bog der blivet indstillet til en litteraturpris, men helt unik og verdensklasse underholdning. Befriende læsning for den, der ønsker at blive underholdt uden at skulle forholde sig til så meget andet. Go for it ;-) Håber der kommer en 2'er.'
Anmeldelse på bog.nu - af Vibros


En mand og hans Skilde
- Skrevet og illustreret af Lærke Rosenkrands, som har autisme og var 11 år, da bogen blev til

'...Hvor er det en fin og dejlig historie.'
Go' Morgen Danmark - TV2, som kommentar til historien om tilblivelsen af denne bog.